Trappeberegner — stigning og grund

Tag udgangspunkt i etagehøjden inklusive etagedækket. Divider den med den ønskede stigning og rund til nærmeste hele tal — det er antallet af stigninger. Den faktiske stigning er derefter etagehøjden divideret med det antal: 2.600 mm med en ønsket stigning på 175 mm giver 15 stigninger på 173,3 mm hver. Antallet af trin er altid ét mindre end antallet af stigninger, fordi det øverste "trin" er selve etagen.

Grunden følger derefter af trappeformlen 2 × stigning + grund ≈ 630 mm (interval 600–660 mm), som beregneren bruger. Med en stigning på 173 mm er den komfortable grund cirka 284 mm, og en trappe med 14 trin kræver så knap 4 meter i samlet længde. Er pladsen begrænset, kan du indtaste længden, og værktøjet beregner den faktiske grund i stedet — og markerer trappen, hvis den lander uden for komfortintervallet.

Ud over stigning og grund er der nogle få mål, der afgør, om trappen er sikker og behagelig i praksis. Almindelig praksis i boliger er en stigning på 150–180 mm og en grund på mindst 250 mm, mindst 2,0–2,1 m fri højde langs hele løbet, en håndliste i cirka 0,9 m højde over trinforkanterne — gerne i begge sider — og værn med så små åbninger, at små børn ikke kan klemme sig igennem (typisk højst cirka 100–120 mm). De præcise krav afhænger af land og bygningstype, så tjek altid det bygningsreglement, der gælder for dit projekt.

En ligeløbstrappe med komfortable mål mellem to normale etager kræver ofte 3,5–4,5 meter i længden plus plads til at træde af og på i begge ender. Kan det ikke være der, så del trappen med en repos: Reposen deler faldhøjden og gør trappen sikrere. Kvartsvings- og spindeltrapper sparer gulvareal, men giver ujævn grund i ganglinjen, så gem dem til sekundære rum, hvor du kan.