U-værdi-beregner — varmetab gennem din konstruktion

Hvert lag får en isolans R = d/λ, hvor d er tykkelsen i meter og λ er materialets varmeledningsevne i W/mK. Et luftmellemrum regnes som en fast isolans på cirka 0,18 m²K/W uanset tykkelsen. Til summen af lagene lægger du overgangsisolanserne: Rsi = 0,13 på indersiden og Rse = 0,04 på ydersiden. U-værdien er derefter 1 divideret med den samlede isolans: U = 1/R-total.

Eksempel: 22 mm træbeklædning + 195 mm mineraluld + 13 mm gips giver R-total = 0,13 + 0,16 + 5,27 + 0,05 + 0,04 ≈ 5,65 m²K/W, altså U ≈ 0,18 W/m²K — før korrektion for stolper.

Beregningen ovenfor forudsætter et homogent snit lige gennem isoleringen. I en virkelig skeletvæg brydes isoleringen af stolper med næsten fire gange så høj varmeledningsevne, og den praktiske lambdaværdi i den færdige konstruktion er ofte lidt dårligere end databladet. Som grov regel hæver en normal træandel U-værdien med 10–25 %. Dokumenterede energiberegninger bruger derfor korrigerede metoder — i Danmark DS 418 (baseret på ISO 6946) — der tager højde for skelet, kuldebroer og ventilerede luftmellemrum.

Vil du reducere stolpernes betydning, så byg med krydsende skeletlag (for eksempel et vandret forskallingslag inden for hovedskelettet), eller læg et ubrudt lag isolering uden på skelettet. Som pejlemærke ligger nybyggeri i kolde klimaer omkring 0,15–0,18 W/m²K for ydervægge, 0,10–0,13 for tage og 0,10–0,15 for terrændæk — og ved renovering slår hver forbedring af U-værdien direkte igennem på varmebehovet.