BR18 § 188
Kapitel 8. Byggeret og helhedsvurdering
Bekendtgørelsestekst
De generelle kriterier, som skal indgå i kommunalbestyrelsens helhedsvurdering, er følgende: 1) Bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til dens anvendelse og svare til det sædvanlige i karreen, kvarteret eller til det, der tilstræbes i området. 2) Der skal under hensyn til bebyggelsens anvendelse sikres tilfredsstillende lysforhold for bebyggelsen og nabobebyggelse samt sikres mod væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde. 3) Der skal være tilfredsstillende friarealer i forhold til bebyggelsens anvendelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede, jf. § 393. 4) Der skal under hensyn til bebyggelsens anvendelse være tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold for bebyggelsens brugere, herunder redningsberedskabet, jf. § 393. 5) Der skal være tilstrækkelige parkeringsarealer, jf. §§ 399-402. 6) Ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede byområder, der støder op til et ikke lokalbelagt areal, til et parcel-, sommerhus- eller kolonihaveområde, eller et område med tæt/lav bebyggelse, skal bebyggelsens samlede omfang fastlægges under hensyn til karakteren af de tilstødende arealer og omfanget af eventuel bebyggelse.
Hvad betyder det?
Planium læser bestemmelsen sammen med dine egne tegninger og beskrivelser og giver et konkret svar: hvad der kræves, hvem der har ansvaret, og hvad du skal tjekke.
Spørg Planium om denne bestemmelse