BR18 § 31 b
Kapitel 1. Anvendelsesområde
Bekendtgørelsestekst
Ved ansøgning om byggetilladelse til transportable konstruktioner i brandklasse 2-4, som opstilles midlertidigt på camping-, festival- og salgsområder samt forsamlingslokaler, idrætshaller o.lign., hvor der ikke er tilknyttet en certificeret brandrådgiver, skal der indsendes dokumentation for, at bestemmelserne i kapitel 5 overholdes. Afhængigt af den transportable konstruktion skal dokumentationen indeholde følgende: 1) Brandstrategirapport. 2) Tegningsmateriale, som kan omfatte pladsfordelingsplaner. 3) Beskrivelser, der viser de enkelte dele af de transportable konstruktioners brandtekniske egenskaber, brandtekniske installationer, flugtveje og rednings- og indsatsforhold. 4) Brandtekniske beregninger, hvor der anvendes brandteknisk dimensionering som en del af dokumentationen. 5) Redegørelse for drift af den transportable konstruktion. 6) Dokumentation for de brandtekniske egenskaber af de enkelte dele af de transportable konstruktioner og installationer samt en beskrivelse af, hvordan eventuelle brandtekniske installationer og dele af de transportable konstruktioner løbende kontrolleres og vedligeholdes. 7) Funktionsafprøvninger for de brandtekniske installationer. 8) Systemintegrationstest, hvor flere brandtekniske installationer fungerer som et system.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, jf. stk. 1. Udgifterne hertil afholdes af ansøger.
Hvad betyder det?
Planium læser bestemmelsen sammen med dine egne tegninger og beskrivelser og giver et konkret svar: hvad der kræves, hvem der har ansvaret, og hvad du skal tjekke.
Spørg Planium om denne bestemmelse