BEK nr 1399 af 12/12/2019GældendeAfsnit III: Øvrige bestemmelser

BR18 § 493

Kapitel 27. Brandklasser

Bekendtgørelsestekst

Et byggeri eller bygningsafsnit skal indplaceres i én af følgende brandklasser: 1) Brandklasse 1 (BK1), som omfatter byggeri i risikoklasse 1. De tekniske løsninger skal udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand. Til overholdelse af krav til byggeri i brandklasse 1 må der alene anvendes simple brandtekniske installationer, og håndslukningsudstyr. Byggeriets samlede etageareal må ikke overstige 600 m² på ejendommen. 2) Brandklasse 2 (BK2), som omfatter byggeri i risikoklasse 1-3. De tekniske løsninger skal udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand. 3) Brandklasse 3 (BK3), som omfatter byggeri i risikoklasse 1-3. De tekniske løsninger kan udføres i overensstemmelse med præ-accepterede løsninger, komparative analyser med udgangspunkt i de præ-accepterede løsninger, brandteknisk dimensionering, eller ved anvendelse af en kombination af metoderne, som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand. 4) Brandklasse 4 (BK4), som omfatter byggeri, der ikke er omfattet af brandklasse 1-3.

Stk. 2. Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger samt teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et samlet areal på højst 50 m² på ejendommen er undtaget fra indplacering i brandklasser efter stk. 1.

Stk. 3. Legepladsredskaber og -underlag, multisportsudstyr, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner og lignede er undtaget fra indplacering i en brandklasse, hvis udformningen eller anvendelsen ikke medfører en uacceptabel risiko for personskade i tilfælde af brand.

Stk. 4. For byggeri, som på grund af dets udformning eller anvendelse ikke kan indplaceres i en brandklasse, skal det på baggrund af risikoen i tilfælde af brand vurderes om, og i hvilket omfang: 1) En certificeret brandrådgiver skal inddrages. 2) Dokumentationen skal udfærdiges efter principperne i kapitel 29 og 30.

Stk. 5. Dokumentationen for overholdelse af stk. 4 skal indsendes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse.

Hvad betyder det?

Hvad betyder bestemmelsen for dit projekt?

Planium læser bestemmelsen sammen med dine egne tegninger og beskrivelser og giver et konkret svar: hvad der kræves, hvem der har ansvaret, og hvad du skal tjekke.

Spørg Planium om denne bestemmelse