Afsluttet

Udbud af Byg&Tek - Rammeaftale om udførelsen af service- og vedligeholdelsesydelser

DSB

Beskrivelse

DSB udbyder rammeaftale om levering af service- og vedligeholdelsesydelser til DSB. DSB ejer ca. 800.000 m2 bygningsareal fordelt på ca. 2.600 bygninger, samt ca. 22.000 tekniske anlæg fordelt på 415 lokaliteter. DSB har en særlig bygnings- og anlægsmasse i og med, at hovedparten af DSB’s stationer ikke er bemandede, samtidig med, at disse bygninger og anlæg er kritiske for bl.a. togdriften og de rejsende. Overordnet kan DSB’s bygningsmasse opdeles i følgende grupper: Bemandede og ubemandede stationer, depoter/værksteder, hvor der foretages togrengøring, togklargøring og togvedligehold og endeligt administrative og historiske jernbanebygninger. Aftalen omfatter serviceområderne bygningsvedligehold og teknisk vedligehold. Serviceområdet bygningsvedligehold dækker over det generelle udvendige og indvendige vedligehold samt ombygninger og tilbygninger, der skal foretages på DSB’s bygninger indenfor aftalens geografiske område. Det er DSB’s målsætning, at bygningerne fremstår præsentable og godt vedligeholdt og samtidig understøtter et godt arbejdsmiljø, den daglige drift samt lever op til alle myndighedskrav. Serviceområdet teknisk vedligehold omfatter generel servicering og vedligehold af DSB’s anlæg som angivet i Bilag 01.D. DSB ønsker, at anlæg fremstår i god stand, altid er funktionsdygtige og fungerer efter hensigten, herunder at vedligehold af anlæg udføres systematisk efter vedligeholdelsesplaner, så driften er stabil og understøtter DSB’s kerneaktiviteter. Serviceområdet teknisk vedligehold indeholder både planlagte eftersyn som angivet i Bilag 04, ikke-planlagte vedligeholdelsesarbejder og akutte vedligeholdelsesarbejder herunder udbedring af funktionsudfald, reparationer, ombygningsarbejder og i mindre omfang ny-installationer. Rammeaftalen er opdelt i to delaftaler fordelt på de geografiske områder Østdanmark og Vestdanmark.

Delaftale 1 - Øst omfatter levering af service- og vedligeholdelsesydelser til DSB indenfor det geografiske område Østdanmark, der omfatter Region Hovedstaden og Region Sjælland. Oversigt over vejledende anlægsdata for delaftalen følger af bilag 01.D. Adgang til DSB's dataregistreringer i GIS over øvrige elementer for den enkelte delaftales geografiske område kan rekvireres ved henvendelse til DSB via beskedmodulet i EU-Supply.

Delaftale 2 - Vest omfatter levering af service- og vedligeholdelsesydelser til DSB indenfor det geografiske område Vestdanmark, der omfatter Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Oversigt over vejledende anlægsdata for delaftalen følger af bilag 01.D. Adgang til DSB's dataregistreringer i GIS over øvrige elementer for den enkelte delaftales geografiske område kan rekvireres ved henvendelse til DSB via beskedmodulet i EU-Supply.

  • 50000000 Reparations- og vedligeholdelsestjenester
  • 45300000 Udførelse af bygningsinstallationer
  • 45310000 Udførelse af elektriske installationer
  • 45330000 Blikkenslagerarbejde
  • 45422000
  • 45440000
  • 45453000
  • 50700000 Reparation og vedligeholdelse af installationer i bygninger
  • 50710000
  • 50711000 Reparation og vedligeholdelse af elektriske installationer i bygninger
  • 50712000 Reparation og vedligeholdelse af mekaniske installationer i bygninger
  • 50720000 Reparation og vedligeholdelse af centralvarmeanlæg
  • 50730000 Reparation og vedligeholdelse af køleanlæg

Flere udbud

Udbud Danmark

Læs udbudsmaterialet på minutter, ikke timer

Upload udbudsmaterialet i Planium og få kravmatrix, risici og en go/no-go-vurdering fra AI. Gratis at komme i gang.

Kilde: TED (Tenders Electronic Daily), EU’s Publikationskontor. Videreanvendelse i henhold til Kommissionens afgørelse 2011/833/EU. Opdateret 12. oktober 2026.