Afsluttet

Systemleverance F1.ME.01

Kalundborg Renseanlæg A/S

Beskrivelse

Kalundborg Central Renseanlæg (herefter ”KCR”) skal udvides som en konsekvens af, at industrien i Kalundborg Kommune i de kommende år forøger sin tilledning. Udvidelsen af KCR (herefter ”Projektet”) sker både for at øge den biologiske kapacitet af anlægget, bedre styring af overløb, ny slamafvanding og fjernelse af miljøfremmede stoffer gennem tredje og fjerde renseanlæg. Projektet realiseres gennem en række udbud inden for byggeri- og anlæg, maskin- og el, systemleverandører og SRO. Kalundborg Renseanlæg A/S (”Bygherre” eller "Ordregiver") har indgået en totalrådgiveraftale med Envidan A/S, som forestår teknisk rådgivning og bistand, projektering, byggeledelse og processpecialistrådgivning i forbindelse med Projektets realisering. Bygherre udbyder herved i totalentreprise systemleverance til Projektet omfattende en ny post-denitrifikationstank med tilhørende mellempumpestation, kemidoseringsanlæg, blæserbygværk og 10.000 m3 udligningsbassin med tilhørende indløbspumpestation. Dette udbud omfatter alene M&E-entreprisen vedrørende ovennævnte systemleverance. Bygge- og anlægsarbejderne forbundet med at realisere ovenstående arbejder indgår ikke i nærværende udbud, men udbydes i et særskilt udbud. Udbuddet indeholder følgende optioner: • Tilbudslisten punkt. 2.3 Mellempumpestation (MP3) • Tilbudslisten punkt. 2.4 Mellempumpestation (MP4) • Tilbudslisten punkt. 2.5 Pumpestation 1 (PS1) • Tilbudslisten punkt. 4.5 Skydespjæld i SB1 • Tilbudslisten punkt. 5.6 Option: Isolering af tankanlæg • Tilbudslisten punkt. 5.7 Option: Separat doseringsline Eddikesyre til AT • Tilbudslisten punkt. 6.3 Levering af skabe til eltavler og ventilarrangement • Tilbudslisten punkt. 7.4.2 Mellempumpestation 3 MP3 • Tilbudslisten punkt. 7.4.4 Mellempumpestation 4 (MP4) • Tilbudslisten punkt. 7.1.5 Tekniskvand- & Beskidtvandspumpestation (PS1) • Tilbudslisten punkt. 8.4.3 Mellempumpestation 3 (MP3) • Tilbudslisten punkt. 8.4.4 Mellempumpestation 4 (MP4) • Tilbudslisten punkt. 8.4.5 Tekniskvand- & Beskidtvandspumpestation (PS1) Derudover indeholder tilbudslisten en række variable ydelser (time- og enhedspriser), som alene kommer til udførelse, hvis der i Projektet opstår behov herfor. Bygherre har overvejet, om indkøbet kan opdeles yderligere, men Bygherre har vurderet, at en yderligere opdeling vil indebære en række uhensigtsmæssige tekniske og juridiske grænseflader med deraf følgende risiko for forhindringer i udførelsesfasen samt afledte transaktionsomkostninger.

  • 45000000 Bygge- og anlægsarbejder
  • 45232420 Bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med spildevandsanlæg
  • 45232421
  • 45232431

Flere udbud

Udbud Danmark

Læs udbudsmaterialet på minutter, ikke timer

Upload udbudsmaterialet i Planium og få kravmatrix, risici og en go/no-go-vurdering fra AI. Gratis at komme i gang.

Kilde: TED (Tenders Electronic Daily), EU’s Publikationskontor. Videreanvendelse i henhold til Kommissionens afgørelse 2011/833/EU. Opdateret 12. oktober 2026.