Tildelt

AG Construction - Agerbæksvej

AG Construction A/S

Tildeling

Vinder
Ikke oplyst
Kontraktværdi
66.126.063 kr.

Beskrivelse

I forbindelse med opførelsen af 69 almene boliger som en integreret del af det samlede boligprojekt på Agerbæksvej i Risskov agter AG Construction A/S, som delegeret bygherre for Boligforeningen af 10. marts 1943, afdeling under stiftelse, at indgå kontrakter vedrørende entreprisearbejder uden forudgående offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse. Kontrakterne vedrører de dele af byggeriet, som indgår i en fælles bygningsstruktur med fælles kælderanlæg, bærende konstruktioner, tekniske installationer, forsyningsanlæg og øvrige tekniske løsninger for både de almene og private boliger. De pågældende arbejder og ydelser omfatter blandt andet byggemodning, fundering, betonkonstruktioner, elementmontage, tekniske installationer, elevatorer samt arkitekt- og ingeniørrådgivning knyttet til disse integrerede dele af projektet. Som følge af byggeriets tekniske integration og nødvendigheden af et samlet udførelses-, projekterings- og koordineringsansvar vurderes de pågældende arbejder og ydelser alene at kunne udføres af de samme entreprenører og rådgivere, som udfører de tilsvarende arbejder og ydelser på den øvrige del af projektet. Kontrakterne agtes derfor indgået i medfør af udbudslovens § 80, stk. 3. Se pkt. IV.1.1 for den nærmere begrundelse. Forklaring: Det er ordregivers vurdering, at kontrakterne kan tildeles uden forudgående udbud, jf. udbudslovens § 80, stk. 3, idet de pågældende entreprisearbejder og projekteringsydelser vedrører dele af byggeriet, som indgår i en teknisk integreret bygningsstruktur med fælles konstruktioner, installationer, forsyningsanlæg og øvrige tekniske løsninger for både de almene og private boliger. De omfattede arbejder og ydelser er projekteret og tilrettelagt som en del af ét samlet projekt, hvor udførelsen forudsætter et fælles udførelses-, projekterings- og koordineringsansvar. En opdeling mellem forskellige entreprenører eller rådgivere vurderes at medføre væsentlige tekniske og udførelsesmæssige risici samt betydelige grænseflade- og koordinationsproblemer. Det er derfor ordregivers vurdering, at de pågældende arbejder og ydelser alene kan udføres af de samme økonomiske aktører, som udfører de tilsvarende arbejder og ydelser på den øvrige del af projektet. Kontrakten forventes indgået efter udløbet af den lovpligtige 10-dages standstillperiode efter offentliggørelse af nærværende profylaksebekendtgørelse.

Kontrakternes genstand og leverandør A – Byggemodning AG Construction A/S agter som delegeret bygherre for Boligforeningen af 10. marts 1943, afdeling under stiftelse, at indgå kontrakt med Entreprenørfirmaet Sejer Pedersen A/S, CVR. 28326475, telefon [telefon borttagen], e-mail [e-post borttagen], vedrørende byggemodningsarbejder til en kontraktsum på 5.296.632 kr. ekskl. moms. Kontrakten vedrører arbejder, som er teknisk integreret med den øvrige bebyggelse, herunder udgravning, vandtæt kælder og fælles gårdrums- og kælderkonstruktioner. Arbejderne indgår i en samlet konstruktiv og statisk helhed med de private boliger, og en opsplitning vil medføre væsentlige tekniske grænseflader, behov for dobbeltkonstruktioner og betydelige meromkostninger.

Kontrakternes genstand og leverandør B – Grundstøbning: AG Construction A/S agter at indgå kontrakt med Byggefirmaet Mogens Lund A/S, CVR. 10208440, telefon [telefon borttagen], e-mail [e-post borttagen], vedrørende grundstøbningsarbejder til en kontraktsum på 3.042.682 kr. ekskl. moms. Grundstøbningsarbejderne indgår i samme konstruktive og statiske system som den øvrige bebyggelse og kan ikke adskilles fra de tilgrænsende konstruktioner uden væsentlige tekniske og udførelsesmæssige risici.

Kontrakternes genstand og leverandør C, C1 og C4 – Betonelementer, betontrapper og elementmontage AG Construction A/S agter at indgå kontrakt med DS Elcobyg A/S, 35982310, telefon [telefon borttagen], e-mail [e-post borttagen], vedrørende levering og montage af betonelementer, herunder betontrapper og elementmontage, til en kontraktsum på 23.469.378 kr. …

  • 45000000 Bygge- og anlægsarbejder

Flere udbud

Udbud Danmark

Læs udbudsmaterialet på minutter, ikke timer

Upload udbudsmaterialet i Planium og få kravmatrix, risici og en go/no-go-vurdering fra AI. Gratis at komme i gang.

Kilde: TED (Tenders Electronic Daily), EU’s Publikationskontor. Videreanvendelse i henhold til Kommissionens afgørelse 2011/833/EU. Opdateret 12. oktober 2026.