EU-udbud vedr. Boligkontoret Århus afd. 82, NYE
Boligkontoret Århus
Tildeling
- Vinder
- HP Byg A/S
- Kontraktværdi
- 79.200.000 kr.
- Antal tilbud
- 2
Beskrivelse
Boligkontoret Århus (herefter ”Bygherre”) udbyder hermed en totalentreprisekonkurrence vedrørende projektering og udførelse af ca. 65 almenboliger. Boligerne skal opføres på fire byggefelter beliggende i NYE ved Elstedvej, 8200 Aarhus N. Projektet omfatter opførelse af op til 6.000 m2 almene familieboliger i totalentreprise, i varierende bygningshøjder op til 4 etager med tilhørende cykelskure og depoter. Det er konkurrencens formål at frembringe forslag til opførelsen af boligerne, så byggeriet frem-står med en klar arkitektonisk identitet, en visuel fremhævning af en bæredygtige profil og et tydeligt samspil med det omkringliggende kvarter i NYE. NYE er en ny bydel i Aarhus Nord og de kommende boliger bliver således en del af en ny byudvik-ling under Aarhus Kommunens vedtagne planer, herunder ”Helhedsplan 2.0 for Nye”. Visionerne for den nye bydel, NYE, er blandt andet, at byen skal være et bæredygtigt byområde med god tilgængelighed for alle trafikarter. Området skal være mangfoldigt, spændende og leven-de. Derudover skal området have et varieret udbud af boliger. De deltagende virksomheder er frit stillet med hensyn til udformning af bebyggelsen samt disponeringen af de i udbudsmaterialet nævnte boliger, forudsat at kravene i byggeprogrammet samt det øvrige udbudsmateriale er opfyldt. Projektet vedrører almene boliger og gennemføres med offentlig støtte. Opgaven er underlagt den for sådanne sager gældende lovgivning med tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger mv. Totalentreprisen indeholder udarbejdelse af nærværende tilbud, udarbejdelse af dispositionsforslag, projektforslag, myndighedsprojekt samt udbudsprojekt og udførelsesprojekt, samt udførelse/opførelse af det tilbudte. Totalentreprenøren er ansvarlig for projekteringsledelse, byggeledelse, fagtilsyn, opfølgning, IKT-ledelse og arbejdsmiljøkoordinering (P+B), samt bæredygtighedsledelse og certificerede rådgivere på brand og statik. De indeholdte rådgivningsydelser i totalentre-prisen udføres i overensstemmelse med YBL18 og med de ændringer og præciseringer, som frem-går af udbudsmaterialet. ABT 18 med Bygherres tilføjelser og fravigelser er gældende for totalentreprisen. Udbuddet gennemføres som en omvendt licitation, hvor prisen for opgaven er fastsat til at udgøre 99 mio. kr. inkl. moms. Totalentreprisesummen er fastsat ud fra et forventet muligt støtteberettiget areal på ca. 6.000 m², med fradrag af Bygherres faste byggeomkostninger. Der konkurreres derfor ikke på pris, men alene på kvalitetskriterier, jf. Udbudsbetingelsernes afsnit 7. Det udbudte arbejde er mere detaljeret beskrevet i det øvrige udbudsmateriale.
Der henvises til beskrivelsen i pkt. 2.1. Procedure.
- 45000000 Bygge- og anlægsarbejder
- 71000000 Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
- 71500000 Tjenesteydelser i forbindelse med byggeri
- 71320000
- 71300000
- 45210000 Byggearbejde
- 45211340 Opførelse af ejendomme med flere boliger
- 45300000 Udførelse af bygningsinstallationer
Flere udbud
- Åben1 dag tilbageCopenhagen - New Metroline, M5 Civil Works SouthMetroselskabet I/SFrist for ansøgning om deltagelse 13. oktober 2026Anslået værdi 800.000.000 SEK
- Åben2 dage tilbageNy Korsholm Skole- og BørneuniversFavrskov KommuneFrist for ansøgning om deltagelse 14. oktober 2026
- Åben4 dage tilbageFaciliteter til Hærens Tunge Brigade (FHTB) på 582 Aalborg Kaserne - Bygningsnummer 157 og 158 samt etablering af parkering.Etablissement- og TerrænkommandoenFrist for ansøgning om deltagelse 16. oktober 2026Anslået værdi 270.000.000 kr.
- Åben11 dage tilbageLøvbakkernes VandværkHerning Vand A/SFrist for ansøgning om deltagelse 23. oktober 2026Anslået værdi 90.000.000 kr.
- Åben11 dage tilbageUdbud med forhandlingPostfunktionærernes Andels-BoligforeningFrist for ansøgning om deltagelse 23. oktober 2026Anslået værdi 77.682.400 kr.
- Åben11 dage tilbageNy Korsholm Skole- og BørneuniversFavrskov KommuneFrist for ansøgning om deltagelse 23. oktober 2026
Læs udbudsmaterialet på minutter, ikke timer
Upload udbudsmaterialet i Planium og få kravmatrix, risici og en go/no-go-vurdering fra AI. Gratis at komme i gang.
Kilde: TED (Tenders Electronic Daily), EU’s Publikationskontor. Videreanvendelse i henhold til Kommissionens afgørelse 2011/833/EU. Opdateret 12. oktober 2026.