Begrænset udbud med prækvalifikation – Hovedentreprise
Helsingør Kommune
Beskrivelse
Helsingør Kommune ønsker at modernisere det eksisterende plejecenter Bøgehøjgård og omdanne det til et botilbud i henhold til servicelovens §107 og §108. Botilbuddet skal danne nye rammer for mennesker med psykiske og fysiske udfordringer. Den røde tråd i projektet er, at her er målet ikke kun at skabe et sted at bo, men et sted hvor man – med støtte – kan forme sit eget liv. Projektet tager afsæt i Helsingør Kommunes Handicappolitik, hvor det er en grundlæggende ambition, at borgere med handicap har mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv og være en del af både naboskaber, lokale bymiljøer og fællesskaber – i det omfang, de ønsker det. Botilbuddet skal derfor understøtte både privatliv, tryghed og adgang til fællesskaber samt skabe rammer, der åbner sig mod det omkringliggende samfund frem for at lukke sig om sig selv. Projektet tager endvidere afsæt i recovery-tankegangen, hvor håb, drømme og udvikling er i centrum. Det kalder på arkitektur, der balancerer privathed og fællesskab, og som understøtter både tryghed, hjemlighed og trivsel. Der lægges vægt på, at de fysiske rammer reducerer barrierer – både fysiske, psykiske og sociale – og bidrager til reel tilgængelighed for borgere med forskellige behov. Bøgehøjgård er en firlænget bebyggelse fra 1973, opført i gult blankt murværk med rødt tegltag og trævinduer. Bebyggelsen består af en hovedbygning og tre mindre længer, som omkranser en atriumgård som samlende midte. Hovedbygningen rummer administration, personalefaciliteter og tre større fællesrum. De tre mindre længer består i dag af 48 boliger med indgang fra lange gange langs atriumgården. Alle boliger har udgang til et mindre privat område naturligt afgrænset af bygningens murede vanger. Bebyggelsen har fuld kælder under hovedbygningen samt installationsgange/krybekælder under dele af den øvrige bebyggelse. Bebyggelsens eksisterende rammer vil under renoveringen og omdannelsen til botilbud gennemgå en række omfattende energi- og moderniserende tiltag. Der udskiftes tegltag med fast undertag, herunder delvis genbrug af eksisterende tegl mod atriumgården. Etageadskillelsen efterisoleres, og der etableres mekanisk ventilationsanlæg. Tagrender og nedløb udskiftes og suppleres. Samtlige udvendige vinduer og døre udskiftes til nye træ/træ-vinduer med 3-lags energiruder, og der etableres nye udvendige døre med adgang til botilbuddets tre levegrupper. Eksisterende murværk og sokkel eftergås og repareres efter behov. Indvendigt nedbrydes og tilpasses vægge, der etableres nye døråbninger og nye vægge, herunder lejlighedsskel. Der etableres nyt vand- og varmeanlæg i hele bebyggelsen, og alle lofter og gulve udskiftes. Eksisterende og nye vægge malerbehandles. De eksisterende 48 boliger samt forvalterboligen sammenlægges, således at tre mindre boliger omdannes til to større. Efter ombygningen vil bebyggelsen rumme i alt 34 boliger, heraf 4 tilgængelighedsboliger, fordelt på levegrupperne. De fremtidige boliger indrettes og bebos efter servicelovens §107 og §108, som omhandler henholdsvis midlertidige og længerevarende botilbud. Boligerne er et- og torumsboliger med primær adgang fra fælles gange og sekundær adgang direkte udefra via terrassedøre. Boligerne indeholder totalrenoverede badeværelser og nye tekøkkener. Et-rumsboligerne har mulighed for rumopdeling, mens torumsboligerne har separat sove- og opholdsrum. Begge boligtyper har opbevaringsplads. Tilgængelighedsboliger indrettes efter kvalitetsniveau C jf. SBI-anvisning 249. Botilbuddet opdeles i overskuelige levegrupper for at understøtte hjemlighed, tryghed og mulighed for at vælge fællesskab til og fra alt efter den enkelte beboers behov. Dette er i tråd med kommunens ambition om fleksible botilbud, hvor beboerne kan indgå i fællesskaber i det omfang, de ønsker – både internt i botilbuddet og i relation til det omkringliggende samfund. Levegrupperne indrettes med fælles beboerkøkkener, spise- og opholdspladser, samtalerum og personalefaciliteter. De lange …
- 45000000 Bygge- og anlægsarbejder
- 45210000 Byggearbejde
Flere udbud
- Åben1 dag tilbageCopenhagen - New Metroline, M5 Civil Works SouthMetroselskabet I/SFrist for ansøgning om deltagelse 13. oktober 2026Anslået værdi 800.000.000 SEK
- Åben2 dage tilbageNy Korsholm Skole- og BørneuniversFavrskov KommuneFrist for ansøgning om deltagelse 14. oktober 2026
- Åben4 dage tilbageFaciliteter til Hærens Tunge Brigade (FHTB) på 582 Aalborg Kaserne - Bygningsnummer 157 og 158 samt etablering af parkering.Etablissement- og TerrænkommandoenFrist for ansøgning om deltagelse 16. oktober 2026Anslået værdi 270.000.000 kr.
- Åben11 dage tilbageLøvbakkernes VandværkHerning Vand A/SFrist for ansøgning om deltagelse 23. oktober 2026Anslået værdi 90.000.000 kr.
- Åben11 dage tilbageUdbud med forhandlingPostfunktionærernes Andels-BoligforeningFrist for ansøgning om deltagelse 23. oktober 2026Anslået værdi 77.682.400 kr.
- Åben11 dage tilbageNy Korsholm Skole- og BørneuniversFavrskov KommuneFrist for ansøgning om deltagelse 23. oktober 2026
Læs udbudsmaterialet på minutter, ikke timer
Upload udbudsmaterialet i Planium og få kravmatrix, risici og en go/no-go-vurdering fra AI. Gratis at komme i gang.
Kilde: TED (Tenders Electronic Daily), EU’s Publikationskontor. Videreanvendelse i henhold til Kommissionens afgørelse 2011/833/EU. Opdateret 12. oktober 2026.